Mikkel Kessler filmer i Taiwan

I slutningen af juni tager eks-verdensmester Mikkel Kessler til Taipei, hvor han skal være med i boksescener i filmen ’The Corner’. Mikkel spiller rollen som sig selv – en professional bokser i verdensklasse, der udfordres af filmens kinesiske hovedperson.

Aftalen er kommet i stand via Lifelong Learning og produktionsselskabet ’The World Film Co’ i Chengdu i Sichuan provinsen.

Filmen bygger på en autentisk historie og handler om en ung bokser, som er spastisk lammet og alligevel ender som professionel takket være en ihærdig indsats fra faren, der opgiver sin egen karriere.

Filmen optages i Taiwan i maj og juni og har international premiere i slutningen af 2019. Den distribueres globalt med et forventet seertal på mere end 100 millioner.

Filmen fortæller dels historien om bokseren Wang Qiang, dels sætter den fokus på spastisk lammelse. 30 % af filmens overskud går til den velgørende fond China Charity Foundation.

Mikkel Kessler filmer i Taiwan

Mikkel Kessler filmer i Taiwan

Billeder fra bogen KESSLER af Thomas Sjørup og Michael Enggard

Mikkel Kessler filmer i Taiwan